Bestyrelsesmøde 14-06-2011


Tilstede: Dina, Alexander, Martin, Morten og Alice
Referent: Alice


Punkt 1 - Regnskab

Manglende betalinger 2011:
10 stk. manglende betalinger tilbage, de bliver meldt ud nu. I tvivl om tre, Jon Kjær Nielsen, Morten Jull Andersen og Flemming Nyboe, sidstnævnte har en nøgle. Martin tager kontakt til Flemming (Bunk kan måske skaffe kontakt) så nøglen kan blive inddraget.

Nyt medlem Pauli:
Martin har skrevet tilbage til ham med kontonummer, indbetalingen er ikke kommet endnu.


Punkt 2 - Klubben

Nye lysstofrør til lyset over værkstedsbordet:
Martin køber nye, det skal være hvidt lys.

Kontaktliste:
Alice printer en til og hænger op snarest ved dækmaskinen.

Nyt værktøj:
Martin synes klubben skal indkøbe følgende:
- Universal afbalancerings-aksel: Er bestilt. Martin mangler at overføre penge til Christian.
- Vægmonteret papir-holder med værksteds-papir: Er bestilt. Martin mangler at overføre penge til Christian.
- Kompresionstester: Martin rådfører sig med Christian og Bager om nødvendigheden af dette.

Sodavand:
Alice har indkøbt og de står i klubben.

Dækmaskinen:
Morten brugte en times tid på at rette den til, så nu virker den.

Indkøb af håndrens:
Alice skriver til Bager. Kan vist købes i Biltema.


Punkt 3 - Nøgler

Indkrævning af nøgler fra udmeldte medlemmer:
Dina tager fat i Susanne og Sanne.
Martin tager fat i Flemming og Micle. Nøglelisten er revideret, og opdateret med hensyn til depositum. Dermed er der kommet 1200 kr. ind.


Punkt 4 - Overståede arrangementer

Køretur 25-05-2011:
Scoreturen til Tisvildeleje, Anders førte an. Det var en hyggelig lang tur i dejligt vejr med 7 medlemmer tilstede. Der var desværre lukket i is-kiosken.

Din cykel er din grill 11-06-2011:
Martin fik købt de nødvendige ting. 7 medlemmer deltog i en anderledes grillaften. Martin havde lavet en fin marinade, og der blev puslet med placering af kød og pølser. Meget af det måtte dog en tur på den stationære grill bagefter. Det kan klart gentages.

Skruedag 11-06-2011:
Blev aflyst da Bager ikke kunne. Martin kontakter Bager for at finde en ny dato.


Punkt 5 - Kommende arrangementer

Remindere:
Flere remindere, helst en mail ugen inden, dagen inden og på dagen for køreturen. Ligeledes for sms'ere.

Hastigheder på klubture:
Der har været lidt problemer med hastighederne på de seneste klubture. Morten skriver en reminder ud på listen, om at klubturene er for alle og hastighedsgrænserne skal overholdes. Særligt i byerne skal der køres ordentligt.

PMC skræmmer havdyrene 22-06-2011:
Alice indkøber engangsgrill, kartoffelsalat, bestik og vådservietter. Turen starter kl. 18:00, husk at opdatere kalenderen.

Bremsedag - Træn dine bremseevner 09-07-2011:
Dina har snakket med Kai, han prøver at finde et sted det kan gøres. Martin kontakter ham videre.

PMC træf 16. juli:
Træf den 16. Juli hos Tommy Fer. Dina står for det.

Træf på toppen 20-24. juli:
Ikke umiddelbart nogen PMC-deltagelse. Alexander gør reklame.

En gammel klassiker slut juli - start august:
Alexander fortsætter jagten på en vejviser. Cronberg kan evt. bruges. Køreturen skal være kl. 18:00

Pubcrawl 6. august:
Dina arrangerer. Det bliver måske på Østerbro i år.

Fyns MC festival 18-21. august:
Dina er der og har arrangeret en køretur om lørdagen sammen med en lokal klub. Dina gør reklame.

DTU Club Night 07-09-2011:
Et arrangement for internationale studerende og PMC har valgt at deltage som klub. Arrangørerne giver pizza til to fremmødte, klubben giver pizza til de resterende fremmødte fra klubben. Martin står for det.

Vektormøder 12 - 16 september:
Rundvisning for russere, det er hver dag fra 12 til 13. Alice står for det.

Førstehjælp:
Dina står for det. Det er rykket til efteråret.

Dragetur:
Dina har snakket med Snorre. Han vender tilbage når han har et hul i kalenderen.


Punkt 6 - Andet

Rettelse af hvervesedler:
Alice har printet og lagt 30 stk. i bestyrelsesskabet.

MC-ferie på webben:
Dina har intet nyt.

Adgang til klubben via S-huset:
Vores nøgler virker ikke til s-husets hoveddør, Alexander har skrevet til Kirstine. Låsen er ikke omkodet da projektet ikke er færdig. Martin har snakket med Jakob, socialudvalgsformanden, omkring adgangsnøglen. Han mener ikke at vi får adgang igennem de døre. Martin skriver ud på listen om den nye indgangssituation.

Klubudvalg:
PF vil have oversigt over medlemmer og nøgler, og et årsregnskab inden 1. november. Alexander står for det.

Suppleanternes opvågnen:
Dina har ikke gjort noget ved Magnus. Martin har snakket med Anders Cronberg. Anders foreslår en affjedringsdag. Alex kan måske bruges til dette. Martin siger videre til Cronberg at han sagtens kan stå for et helt arrangement, han skal bare bede en af os om at putte det i kalenderen.

Dispensationer:
Dispensationer for at have mc'er stående i klubben mere end 2 uger skal søges på mailing-listen til bestyrelsen. Hvis der gives dispensationer henover klubarrangementer, skal cyklen være mobil og evt. flyttes ud på parkeringspladsen.

T-shirts:
Vi skal huske at gøre reklame for de nye T-shirts og sørge for at hive dem frem til arrangementerne. Morten hænger en t-shirt op med et prisskilt på.