Bestyrelsesmøde 2015-02-11


Tilstede: Martin Wittrock, Thorbjørn Jørgensen, Thomas Grothe, Astrid Bruhn, Victor de val Weywadt
Referent: Victor
Afbud: Ingen

Punkt 1 - Regnskab

Manglende nøgler:
Er så småt afviklet. Vi mangler kun nøgle fra Adam. Martin ser på det.
9. gang på referatet.

Opdatering af adgangskort:
Martin fik ikke opdateret nøglekort inden han tog afsted.
Martin giver Victor en melding efter generalforsamlingen, så sørger Victor for en opdatering.
10. gang på referatet.

Nye medlemmer:
André Bötcher Larsen er indskrevet som medlem #245

Revision af regnskab
Regnskabet for 2014 er godkendt af revisorerne.
Nøgletal:
8.300,- i plus.
Egenkapital: 38.000,-
Martin skriver mail ud omkring manglende betaling af kontingent.
Hån til Astrid og Thomas for at ikke have betalt.

Punkt 2 - Overståede arrangementer

Beskeder efter arrangementer
Vi har ikke været gode til at skrive ud efter overståede arrangementer, der skal vi stramme op.

Julefrokost 2015-01-24 18:00
Ved Victor:
Tak for en god julefrokost i lørdags (det af den, der kan huskes), jeg håber at i også hyggede jer :)
Jeg syntes at Johnny og Wagner fortjener en stor tak for initiativet og alt det praktiske til brygningen af julebryggen til julefrokosten.
Den smagte ganske fremragende, hvilket der vist var flere der syntes, vi løb i hvert fald allerede tør omkring kl 9.
Der skal også lyde tak til alle dem, der gav en hjælpende hånd til i løbet af aftenen, det er meget værdsat.

Jeg har en del billeder på mit kamera fra i lørdags, som efter en lille sortering vil blive gjort tilgængelige, så i også kan få et lille glimt af hvad der skete i løbet af aftenen.
Under oprydningen var det tydeligt at se, at der var nogle typer mad, der var mere populære end andre.
Vi vil derfor forsøge at tage højde for dette til næste år, så der kan blive mere af det I bedst kan lide.
Hvis der er nogle der savner sine gaver fra pakkelegen, kan I prøve at kigge i klubben - der ligger stadig en god del af aftenens gaver.
Der er også stadig ret meget øl tilbage fra julefrokosten, så der vil være rig mulighed for at lave noget fredagshygge i klubben :)

Hygge i klubben 2015-02-05 kl. 17:30
Vi blev en seks stykker der gik og hyggede lidt i et par timer.
Vi benyttede også lejligheden til at samle vores nye (væske)støvsuger, hænge nye løftere op og finde en plads til ovnen.

Tysklands-tur
Det nåede vi ikke, så det må blive en anden gang.

Punkt 3 - Kommende arrangementer

Generalforsamling 2015-02-25 kl 18:00
Bliver afholdt d. 25. Februar 2015 klokken 18:00
Der er indkaldt og indbetaling var senest 31. Jan. Sådan skal det være hvert år.
Dog bør der ses igennem fingre med betalinger op til generalforsamlingen, da fristen var kort.
Victor har skrevet de nye retningslinjer ind i grønspættebogen.
Victor booker et lokale.

Gokart 2015-03-12
Der er indkøbt 8 værdibeviser til gokart.
Vi skal prøve at få det til at ske i løbet af marts, da folk så kan køre motorcykel ud til arrangementet.
Victor har ansvar

Oprydningsdag 2015-03-08
Klublokalet trænger til at få en kærlig hånd, så vi skal have fat i både kost og spand.

- Opbevarede dæk skal gennemgås og gamle dæk skal køres til udsmidning, hvis vi kan skaffe en bil.
- Anlæg og computer skal tilsluttes ordentligt igen
- Der skal støvsuges og vaskes gulv
- Der skal gøres rent omkring håndvaskene
- Der skal ryddes op i reolen med tilgængelige væsker og andre forbrugsvarer - Hylder, arbejdsbord og andre overflader skal tørres af
- Trykluftslangerullen skal hænges ordentligt op
- Skraldespande skal skiftes

Det er en rimelig overskuelig omgang at gå igang med, men jo flere vi bliver, jo bedre (og jo mindre skal vi lave).
Der vil være sodavand/øl samt lidt snacks mens vi rydder op og når vi bliver sultne, giver klubben en pizza til alle flittige medlemmer.

Bakkeåbning 2015-03-26
Thomas har tilbudt at køre for.

Tur til Roskilde og se på helikopter 2015-04-25 13:00
Thomas har ansvar og skriver noget tekst/invitation.

Førstehjælpskursus
Der ses på det til næste gang. 4. gang på referatet.
Astrid har ansvar.

Punkt 4 - Klubben

Dispensationer, advarsler og suspenderinger
Dispensation til Anders Cronberg - 198, til og med midten af februar.
Han har sin R6 stående til motor-renovering.

Junk i klubben
Martin har skrevet til Søren. Søren har styr på det, men der går noget tid pga. operation.

Buddy-ordning
Buddy'erne vil tage fat i de nye, ved den kommende bakkeåbning som er næste kørselsarrangement.
Martin har ansvar.

Visitkort
Victor bestilte 300 stk som ligger i klubben, så de er klar til at blive "omdelt".

Plakater og Flyers
Victor: De er færdige og er afleveret til ophængning i februar måned.

Bakkeåbning plakater
Victor: Særlige bakkeåbningsplakater er færdige og vil blive hængt op i starten af marts.

Punkt 5 - Indkøb af:

Dækmaskine
Martin har fundet en, han syntes at vi skal købe fra ny.
Prisen ligger i intervallet 17.000 - 25.000 DKK, hvilket måske er lidt voldsomt.
Vi tager det op til generalforsamlingen endnu engang.
Victor og Martin har ansvar. 3.gang på ref.

Andet godt vi står og mangler
Ved Victor:
Shims indkøbt og findes i klubben
Baghjulsløftere - Er indkøbt og findes i klubben - en baghjulsløfter og to forhjulsløftere.
Loddefedt er droppet, vi tror ikke det giver mening at have.

Bremsestempeludtrækker
Victor: Er indkøbt og findes i klubben.
Victor skriver ud om dem.

Slange til trykluft
Det er forsøgt hængt den op, men det var lidt forkert.
Martin fik ikke gjort noget ved det inden afrejsen til USA, så den bliver som den er, indtil der er nogen der orker at engagere sig yderligere.
Om ikke andet burde det blive fikset til oprydningsdag 2015-03-08.
Martin følger op.
3. gang på ref.

Ny afbalancerings-stand
Victor: Der er indkøbt en ny aksel fra ABBA, den findes i klubben.

Arbejdsgruppe for sofa/møbel gruppe
Vi skal have vores hyggehjørne shinet op. Til dette formål vil vi oprette en arbejdsgruppe.
Vi skal have nye møbler og TV, chromecast, wifi til pc og lign.
Indtil videre er Victor ansvarlig. Maja vil gerne hjælpe.
Stemningen for en opgradering af hyggehjørnet er god, så vi skal bare finde nogle møbler og et fjernsyn til at begynde med.
Victor har ansvar.

Punkt 6 - Eventuelt

Støvsuger og Oprydning
Victor: Der er indkøbt en hårdfør støvsuger.
Der er tegnet, printet og ophængt et kort med vejledning til tømning af skraldespandene, så folk burde vide hvad de skal gøre.

Plastsvejseren
Er dette historiens længste punkt på referaterne? Det ser vi på.
Martin nægter at smide punktet og har udfærdiget en lille to-siders guide til anvendelse af plastsvejseren.
Martin sender guiden ud på listen og prøver at få den printet/lamineret.
( V.4 - Mindst 12. gang på referatet.)

Næste bestyrelsesmøde
Bliver aftalt i forbindelse med konstitueringen af den nye bestyrelse.

Emner til generalforsamlingen

Tilbud til service til medlemmer
Er der stemning for at klubben indkøber og stiller olie, bremsevæske og bremserens til rådighed.
Mest så man ikke selv skal slæbe det med, når man skal lave service i klubben, men kan købe det af klubben on demand.
Tanken er:

- Procycle DOT4 bremsevæske 1L - 80,-
- Procycle kædespray - 70,-
- Castrol 10W50 4L fuldsyntetisk - 250,-
- Presto Bremserens 0,5L - 20,-

Dette kunne fungere med en form for regnskabsbog, hvor medlemmerne selv administrerer betaling og hvad de har taget i en tilhørende bog.
Alternativt kan det være en fra klubben og eller bestyrelsen der står for det.
Har vi tillid til at vi kan administrere dette, eller vil det gå helt galt?

Hvad har folk lyst til af arrangementer.

Dækmaskinen

Spontane køreture