Bestyrelsesmøde 03-02-2010


Tilstede: Christian Knudsen, Anne Louise Berg Madsen, Tommy Odgaard, Martin Wittrock og Magnus Woxholt
Referent: Martin W


Punkt 1 - Regnskab

Kasseren påbegynder klargøring af regnskab 2009 til revision. Materialet forventes klar til revision i uge 6.
Der er muligvis nogle pimser der ikke fik betalt for Jubilæumsfesten - Bestyrelsen undersøger sagen.

Punkt 2 - Klubben

Fastboltning af støttebensplader, liften og dækmaskinen: Tommy har snakket med VVS afdeling i campusservice. Det koster 500 DKK i timen at have en mand hernede og den operation kan da ikke tage mange minutter. Bestyrelsen overvejer at installere gummi-arbejdsmåtter som supplement til støttebenspladerne, og til at afhjælpe problemet med den håbløse maling.

Ny dame doneret af Præz, stor applaus! (dog endnu ikke ophængt) Mandeplakat-forslag fra AL nedstemt... kraftigt.

Der er lavvande i sodavandsbeholdningen, den sparsomme plads fra Tysklandturen blev brugt til transport af øl til julefrokosten. AL sørger for at hente nye forsyninger hjem efter tur til Østrig.

Den store gasbrænder er utæt og kan ikke repareres - den lille er også ubrugelig, så den er også røget ud. Martin skriver ud på listen om nogen kan finde / ved hvor man kan finde sådan et Gerät.

Der er indkøbt nyt udstyr til el-arbejde (lodestation, nyt multimeter og andre småting). Udstyret er lagt i en "allu"-kuffert under bordet.

Punkt 3 - Opfølgning af forrige referat

Der mangler clips til klipsemaskinen - bestyrelsen ser på det inden for den nærmeste fremtid (århundrede)

Punkt 4 - Overståede arrangementer

15 års jubilæum (2009-11-14): Der var massere god mad med læssevis af bacon (dessert dog undtaget) - der er sikkert plads til mere bacon næste gang. Præz mødte en stripper og fik nogle velfortjente tæsk og blev ganske våd i bukserne. Martin fik en dejlig chokoladekalender, Præz blev PMC's tyr, AL blev PMC's bikerbitch og velpolstrede og altid velbespiste Martin blev PMC's blødeste mand (deraf kalenderen). Malene havde bagt en dejlig jubilæumskage og Tommy dansede fødselsdagsdans. Tommy forsøgte ligeledes at starte pocketbiken - uden benzin eller karburator.

Dagen derpå (2009-11-15): 6 pimser mødte op i kælderen dagen derpå, hvor Martin havde bagt pandekager. Der blev set lidt MotoGP og oprydningsholdet var hurtigt og effektivt. Tak til: Tommy, Peter, Alexander, Anne Louise, Christian og Dina.

Juleafslutning (2009-12-14): Dina lavede dejlige æbleskiver, som grådigt blev fortærret af glade pimser. Der var glögg, klejner, pebernødder og brunkager. Der var masser af julemusik og røverhistorier (og youtube klip).

Tysklandsturen 2010 (2010-01-16): Skuffende tilmelding, vi var kun 16 og kunne derfor ikke rekviere en bus. Så 4 biler måtte hives frem og de 16 havde en hyggelig tur.

Punkt 5 - Kommende arrangementer

S-Hus åbent: Vi har ikke hørt noget endnu, men uofficielt kan Martin fortælle at Klubudvalget planlægger et større arrangement i starten af marts

Julefrokost: Der er ringe tilmelding til julefrokosten, men bestyrelsen regner alligevel med at vi nok skal få Dina under bordet alligevel. Der er købt generøse mængder af øl og snaps.

Oprydningsdag: Oprydningsdagen indebærer en større oprydning, gulvvask og ophængning af værktøj. Den bliver lagt i slutningen af marts / starten af april. Den nye bestyrelse må se på det.

Generalforsamling: Bestyrelsen udsender en indkaldelse inde for de næste to uger. Mere under punkt 6.

Punkt 6 - Generalforsamling 2010

PMC Generalforsamling 2010 afholdes den 10. marts, 2010 (2010-03-10). Bestyrelsen udsender en indkaldelse inde for de næste to uger.
Mødet bliver afholdt kl 19:00. Tommy booker lokale. PMC giver sodavand og snacks.

Christian Knudsen genopstiller ikke til bestyrelsen.
Anne Louise Berg Madsen genopstiller ikke til bestyrelsen.
Martin Wittrock stiller igen op som kasserer.
Magnus Woxholt, Tommy Odgaard og Alexander Brechling Larsen genopstiller til bestyrelsen.

Punkt 7 - Uafsluttede emner

T-shirts: Martin kaster sig over problemet.
Visitkort/gode råd på nettet: Christian graver ned i det igen - det får han ikke lov at slippe selvom han stikker af fra bestyrelsen!