Bestyrelsesmøde 11-11-2009


Tilstede: Magnus, Tommy, Martin, Christian
Referent: Tommy


Punkt 1 - Regnskab

1 nyt medlem siden sidst
Hylle og Niels har stadig ikke betalt de resterende 50 kroner for for sent indbetalt kontingent. Det tages op til næste generalforsamling, da bestyrelsen ikke gider kæmpe med det mere.

Punkt 2 - Klubben

Klubben var uden lys i en dag. Anne Louise fik snakket med de blå mænd og det virker igen.

Gulvet samt fastboltning af støttebensplader, liften og dækmaskinen: Der er afsat punkter til fastboltning af dækmaskine, lift og plader i gulvet. Tommy vil snarest undersøge mulige dimensioner på slagankre/maskinskruer og kontakte ”De blå mænd” for boring af huller.

Kontaktsedler ophængt: Der er blevet ophængt kontaktsedler med numre til bestyrelsen, samt vigtige numre til vagt rundt omkring i klubben. Der er desuden også påskrevet metode til fejlmelding.

Inddeling af arbejdspladser: Under efterårsoprydningen afsatte Christian 3 arbejdspladser ved hjælp af malertape, den midterste er dog nu indskrænket lidt grundet placering af liften. Vi har fået af vide det fungerer rigtigt godt, så vi har valgt at beholde løsningen. Respons fra øvrige klubmedlemmer modtages gerne.

Informationsskilte: Der er hængt diverse skilte op i klubben - affaldsskilt, kontakt til blå mænd osv.

Elektrisk udstyr i klubben: Martin undersøger behov/muligheder for nyt elektrisk udstyr (lir).

Punkt 3 - Fra sidste bestyrelsesreferat

Gulvet - Dårlig maling: Tommy har forsøgt at skælde ud på de blå mænd henover mail/CAS Fejlmelding, men det er ikke lykkedes. Forsøger at foretage nogle vrede opkald!
- Malingen røg endda af da vi forsøgte at tage malertape af det!

Punkt 4 - Overståede arrangementer

S-hus åbent (2009.09.25): Det gik okay. Der kom en del forbi og spurgte ind til klubben. Der blev desværre ikke hvervet nogen nye medlemmer. Der kom enkelte interesserede som havde motorcykler.
Fremmødte pimser: Martin, Christian, Dina, Asger Gøtje & Magnus – stor tak til dem!

Rundt om Hove-senderen (2009.10.05): Rigtig fin tur, det blev dog lidt mørkt inden gruppen kom hjem. 6 aftenfriske pimser mødte op.

Søndagstur (2009.10.18): Dina mødte op klar til kamp, desværre var der ikke andre der mødte op. På trods af det ellers gode vejr. Turen burde nok have været aflyst – Bestyrelsen undskylder.

Årets sidste tur (2009.11.02): Det var en rigtig fin tur, lidt klamt vejr – men 5 mand mødte dog op..! Dina, Martin, Christian og VTRanders mødte op – samt Bager der kørte hele vejen fra Næstved igennem det dårlige vejr! Klubben gav Martin’s mad, af ren og skær forbavselse over hans enorme glubende appetit (der var buffet).

Punkt 5 - Kommende arrangementer

15 års jubilæum (2009.11.14) [status]: På lørdag står DTU’s store jubilæums fest, hvor der er 27 til spisning. Derefter håber vi på at se endnu flere når vi bagefter rykker i kælderbaren.

Klubarrangement dagen derpå og oprydning (2009.11.15): Martin laver pandekager til udbud ved 11-tiden, og der planlægges at bestille pizza i løbet af dagen – muligvis op til flere gange. Christian har downloadet og forberedt op til flere fede MotoGP løb som vil blive sat på så snart han selv er i live (virkelig, virkelig forberedt sig har vi hørt til bestyrelsesmødet).

Juleafslutning (2009.12.14): Der skal igen i år drikkes gløgg og æbleskiver i klubben, til de muntre toner af gamle røverhistorier. Christian sørger for indkøb.

2010 Arrangementer (Tysklandstur, S-hus åbent, Julefrokost, Oprydningsdag, Generalforsamling 2010):
Tysklandsturen: Martin undersøger mulighed for billig leje af bus igennem DTU.
Oprydningsdag: Vi har planlagt oprydningsdag der falder engang i marts.

Punkt 6 - Andet

Møde i klubledelsen: Insider viden fra Martin: Martin har været til information i klubledelsen. Det er der kommet et spændende referat ud af, hvilket han sender ud på listen snarest.

Nye borde til klubben: Der overvejes en ny løsning angående bordarrangementet ved rundsiddegruppen. Vi kunne godt ønske et mindre arrangement, da bordene sjældent bliver brugt til fuld kapacitet, og de så ellers bare fylder meget i klubben. Medlemmer bedes venligst overveje dette hvis de der smides sofaborde ud i hjemmet.

Ny reol til klubben: Der blev overvejet om der skal findes på et nyt reolsystem lige indenfor døren til højre, eventuelt bare ”modificere” den gamle. Der skal desuden ryddes op i reolen for gamle sko, hjelme, kroketkøller osv. Update: Efter bestyrelsesmødet tog vi fat og rykkede reolen rundt, så den nu står ind mod væggen og faktisk har givet meget mere plads omkring sofaerne!

Punkt 7 - Uafsluttede emner

T-shirts: Martin kaster sig over problemet.
Visitkort/gode råd på nettet: Vi udskyder dette da næste tur først falder til næste år :)