Bestyrelsesmøde 31-05-2007


Tilstede: Dina, Nilas, Christian og Bager
Referent: Christian


Punkt 1 - Regnskab

Emil har fået lavet regnskab, nu han er blevet sat ind i det og har fået et overblik. Det foreløbige regnskab for 2007 ser fint ud. Vi bruger penge i et fornuftigt tempo

Punkt 2 - Klubben

Der er blevet installeret trykluft mellem de to vaske. Der indkøbes en ekstra trykluftslange hertil.
Vi mangler blade til hobbykniven og afbalanceringsklodser. Vi mangler en mellemstor flad skruetrækker. Der indkøbes også en stor stjerneskruetrækker. Vi mangler også et hammerskaft.

Punkt 3 - Opfølgning på sidste referat

Nilas har sørget for at oliedunken er blevet skiftet, og kølervæsken kommer snart. Folk har været flinke til at skrive sig på skabene, når de har brugt dem. Forsæt endelig med det.

Punkt 4 - Overståede arrangementer

12 tøser køres til bal – Der var godt fremmøde, og pigerne var rigtig glade. Der står stadig nogle uafhentede flasker vin til deltagerne i klubben.
PMC’s revenge on the open roads (Bagers tur til Tisvildeleje) – Det gik rigtig godt, og vi var en stor flok. Der blev spist is og pariserbøf. Dan punkterede på sin R6’er. Tak til Johnny for hjælp med afhentning.
Ghostrider – Dårlig film, men godt selskab. Der blev sluttes af med mad på Jensen’s hvor vi naturligvis bestilte ekstra kartofler.
Bronzekursus og stop ved Bikers Nest – Ugledige. God mad, store bøffer, fint kursus med godt vejr und alles. Tak til Adam for at ville have på besøg igen. Det må vi gøre igen.
Scandinavian BikeMeet – Dyrt svensker træf i Roskilde. Jacob Bunk og Allan Bager tog af sted som de eneste fra klubben. Det havde efter sigende været fint, men dog lidt dyrt.
Bagers tur til Langelinie – Der kom 2 plus Bager. Der blev spist de store is med det hele.

Punkt 5 - Kommende arrangementer

Kai’s tur til Malerklemmen – Kai kører en tur til Malerklemmen. Nilas sender en huskemail.
Præz kører til Kronborg – Nilas skriver noget reklame på listen og vi får kalenderen opdateret.
Tanktømmertur 1 – Middelaldertur til Lolland. Vi kører en tur sydpå og griner af hvor tilbagestående folk var i middelalderen.
PMC griller et kollegie – Der køres en tur i Nordsjælland og Emil fyrer op i kampsax.
Træf på Toppen er lige rundt om hjørnet - kun halvanden måned væk. Der kommer mere information omkring Danmarks bedste træf på listen og kalenderen.

Punkt 6 - SMS-tjenesten

SMS tjenesten kører fint. Nilas styrer SMS tjenesten til næste møde.

Punkt 7 - Nye medlemmer

Der er kommet lidt flere med på vores mailingliste. Det har ikke udmundet sig i nogen aktive medlemskaber endnu. Der er dog stadig nogle interesserede, men grundet den seneste måneds eksamener er der ikke sket så meget.

Punkt 8 - Cykler i klubben

Bestyrelsen er glad over at se at der nu kun står en TLR i klubben. Der står pt. også en grim MZ dernede med spindelvæv på (Det er ikke Mollers)

Punkt 9 - Førstehjælpskursus

Dina er ved at undersøge mulighederne for et førstehjælpskursus. Det vil komme til at koste i omegnen af 300 kr. for et kursus på 12 timer.

Punkt 10 - Tilmeldingsdims til arrangementer

Det overvejes stadig om det er muligt at lave en tilmeldingsdims til klubture mm. Dina skriver en mail på listen og hører om der er nogen der vil hjælpe.