Bestyrelsesmøde 11-01-2005


Tilstede: Bager, DominatorAnders, Jacob, Nana, Christian (Referent)


Punkt 1 - Web'en

Jacob var ovre hos Dantzer i torsdags og snakke om omsætning på siden. De er kommet lidt videre og mediasiden forventes klar snarest. Planen om en databasedrevet kalender er under opbygning.

Punkt 2 - Affjedringsdag

Der er ikke sket noget nyt, men Christian følger op på det snarest. Afholdes i starten af februar.

Punkt 3 - Budgettet - Jacob (kontingenter)

Der er stadig rimelig mange penge i kassen, og det går generelt godt. Alle har fået betalt kontingent inkl. Kippers og Susanne. Nic Ejsted har Jacob ikke kunne komme i kontakt med, og da han ikke har betalt, meldes han nu ud af klubben. Der er pt. 60 medlemmer i klubben.

Punkt 4 - Tysklandsturen - update

Klubben giver 50 kr. pr. pimse. Prisen bliver 250 pr pimse og 300 pr ikke pimse. Der er afgang kl. 8 fra Købehavns Hovedbanegård ved Krogen. Efter færgen vil der være mulighed for at købe lidt øl. Derefter videre til Hamburg. Vi kører fra Hamburg kl. 18 og er tilbage på Københavns Hovedbanegård kl. 23. Derefter finder vi et sted og drikke nogle pilsnere.
Der gøres opmærksom på at det nogle steder kun er muligt at betale med Euro, så husk nogle kontanter til mad.

Punkt 5 - Julefrokosten

Der er bestilt mad til 30 mennesker hos Benny. Maden kommer til at koste 100 kr. pr mand.
Der er forslag om at lave en lille tur til Motorcykler i Bella om formiddagen. Jacob strikker noget sammen.

Punkt 6 - Lugtgenerne

Bager har skrevet og rykket ham for svar. Vi venter stadig på svar.

Punkt 7 - Klubben

Der er nu masser af lys i klubben igen. Der er købt det resterende cement til lapning af gulvet. Der er fejet og tømt skraldespand. Der er kommet ny drejedims på den ene kolde hane der var gået i stykker. Der er tømt for tallerkner - Husk at gå op med dem efter brug!
Der er kommet ny klub-pc igen. Den vi har nu, burde holde de næste par år.

Punkt 8 - Værktøj

Der er købt 2 nye ventilslibesugekopspinde og specialsøgerblade til GS ejere.
Der er kommet en ny lille momentnøgle. Pas på den, momentnøgler er skrøbelige!
Der mangler stadig bl.a. dæksæbe, klinger til nedstrygeren, en snittap til ø6 helicoil.

Punkt 9 - Faster 2 aften hos Kai

Det kommer til at foregå hos Kai, og klubben giver naturligvis en kasse øl og lidt chips.

Punkt 10 - Postkassen

Postkassen er blevet flyttet, så den nu befinder sig på 1 sal i 101. Nana checker stadig post.

Punkt 11 - Kalenderen

Kalenderen er blevet opdateret med næste års arrangementer. Vi mangler stadig info om Polensturen fra Michael Bozalek (Bager), søndagsturen til B&W museet eller HC Ørsteds værket (Anders) samt Sturup og Asserbo (Christian).